onsdag den 15. september 2010

mandag den 7. juni 2010

Eksamensbilleder...selviscenesættelser


I min eksamens opgave skulle jeg arbejde med digitale billeder og icenesættelser.
Her mine bud på at jeg har iscenesat mig selv...
De må tale for sig selv!

Eksamens udstilling






Eksamenstid...nu er min udstilling færdig, fik lige i formiddags printet de sidste fotos ud og hængt op. Jeg er godt tilfreds med mine værker og udstilling.
Men er ved at være godt nervøs for selve eksaminationen. Håber ikke der går en sort klap ned og jeg har glemt alt hvad jeg kunne...det frygter jeg altså lidt!
Det tog længere tid end beregnet at hænge op. Så flyttede jeg rundt på billederne i tide og utide, for at finde den rigtige placering til dem. Har også flyttet lidt rundt på skulpturer til allersidst.
Men nu står/hænger det som det skal.
Så nu må det gerne snart være tirsdag og efter kl. 9...så er jeg færdig..og billedkunstlærer. Glæder mig

onsdag den 2. juni 2010

Eksamen










nu nærmer tiden sig..ikke fordi eksamen er det bedste jeg ved..men jeg glæder mig til at få mine ting udstillet.
Om et par dage skal vi igang med at lave vores udstillinger på seminariet i forbindelse med eksamen.
Det bliver spændende at se mine tegninger, tryk, malerier, digitale fotos og mine skulpturer i samlet rum.
Så i forbindelse med udstillingen har jeg været igang med at skære en masse rammer. Det giver bare lige det ekstra til tegningerne og trykkene at de får en ramme. De er bare mere færdige og præsenterbare.

I forbindelse med eksamen har jeg skrevet en opgave, og har efterfølgende forberedt mig til den mundtlige del. Det undervisningsforløb, jeg har beskrevet i opgaven, har jeg arbejdet med den sidste tid. Det har været både udfordrende og tidskrævende.
Min emne er "Identitet", digitale billeder og iscenesættelser.
Jeg har udarbejdet en billedtavle, har leget med udklædninger og fotografering. Og jeg har arbejdet med billedbehandlingsprogrammer, såsom Paint.net og Adobe photoshop.

collage/maleri



Her ses endnu en af mine collager.
Jeg er blevet ret glad for at lave collager, det er spændende at se hvad man kan få ud af små delelementer af billeder, og bruge dem i et nyt billede.
Jeg har så efterfølgende brugt min collage som skitse til et maleri.
Min collage havde andre proportioner og derfor har jeg "ændret på størrelsesforholdene". det er mere "sammenpresset", og fuglen i forgrunden har jeg fået malet større.
Det har været svært at få blandet de rigitge farvenuancer, Den røde har drillet mig. Men jeg er alligevel nu blevet tilfreds.

mandag den 3. maj 2010

mit nyeste maleri.
Jeg har brugt en af mine collager som skitse.
Jeg er bare rigtig glad for at det lykkes mig...

søndag den 2. maj 2010

collager
















Jeg er igang med at lave collager. Der er noget tidskrævende både at indsamle materiale og lave collagerne. både farve og størrelsesmæssigt skal billedet gerne hænge sammen, og opleves som en helhed.





Jeg overvejer at bruge nogle af mine collager, hvor jeg vil male med neocolor eller akrylmaling på dem. Lige pt er jeg også igang med at bruge en af mine collager som skitse til et maleri.






lørdag den 1. maj 2010

nye tegning af skoskulptur


Jeg har endnu engang kastet mig over min skoskulptur,

- vendt og drejet den, for at finde en ny vinkel jeg kun lave en iagttagelsestegning af...
Jeg kan godt mærke på mig selv, at det er ved at være slut med den...gider ikke at bruge ret meget tid på den mere.
Nu er den blevet tegnet fra forskellige vinkler, spraymalet af flere omgange, men jeg skal lige have fotograferet den et par gange mere og have printet disse fotos ud.........så må den hvile i fred!!!


mandag den 12. april 2010

Tryk
















Som udgangspunkt for det nye tryk valgte jeg at bruge et af mine digitale foto´s fra selviscenesættelses-forløbet.


Jeg valgte et farve foto, som jeg bearbejdede så jeg fik det i sort/hvid.


Efterfølgende ridsede jeg min acetatplade.

Her ses mit materiale. Foto af mit færdige tryk kommer....lige nu...opdatering d 3 maj 201o..
så fik jeg taget foto af mit færdige tryk. Jeg er ikke helt tilfreds, da det virker mere gråt end sort. Men det er selve sværten, og ikke selve trykket, der gør det mere gråt.

søndag den 11. april 2010

Studieuge
















Så skulle vi have studieuge. Der dog blev reduceret til 3½ dage. vi skulle i denne uge arbejde med ekspressive portrætter og parafraser.










Jette og mig gik sammen, fik taget forskellige fotos af hinanden, fik optaget lydfil, og vi fik så malet 3 forskellige billeder. Vi brugt fotos i A3 , i sort/hvid som malerbaggrund, og brugt neo-colour ovenpå.





Jeg fik lavet de 2 af billederne på seminariet, det gik fint. det sidste ville jeg så lave derhjemme. Men det blev ikke særlig godt. De farver jeg har, kunne ikke rigtig bruges på samme måde som neocolor-farverne. De smeltede ikke rigtig sammen ved tryk/gnid, men nulrede bare af. Rigtig træls.

Parafraser



Så har jeg arbejdet med at lave en parafrase af et kendt ekspressivt portræt. Mit valg blev Edward munch´s madonna. Og et nyere portrætfoto af mig selv.




For et stykke tid siden havde jeg købt mig et stort lærred. Men har ikke rigtig kunnet komme igang med at male på det.


Det skulle der nu gøres noget ved. Jeg har jo længe overvejet, hvilket motiv, jeg ville have på det store lærred, og vidste med mig selv , det skulle være noget med mennesker.


Så det var jo oplagt at bruge det til parafrasen. Selvom jeg havde taget et par lærreder med i mindre størrelser i første omgang. Da jeg stadig ikke helt troede på jeg kunne male så stort. Men jeg er blevet helt vild med at male så stort.

Så jeg skal bare have købt flere af de her lærreder! Parafrasen blev malet på lærred i str. 100x150 cm.

Så fik Madammen lige en ansigtsløftning...nu er hun færdig!!!

lørdag den 27. marts 2010

nyt foto

jeg har nu leget lidt videre med nogle af de fotos, jeg før har brugt.
Men nu er jeg bare gået ind og arbejdet med det store uhyggelige og mig!!!

torsdag den 18. marts 2010

Selv-iscenesatte digitale billeder. Af Susanne Diehl l292100, marts 2010

Emne LIV
Tema ENSOMHED

Ensomhed er en følelse alle på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever og må forholde sig til.
Det kan være i kortere eller længerevarende perioder. Nogle lever deres liv i ensomhed, selv om de altid er omgivet af andre. Det er en stigende tendens i samfundet, at flere børn og unge føler sig ensomme.
Ens egen ensomhed er ikke altid tydelig for andre. Men vi kender nok alle til stereotyper, hvor vi tror vedkommende er ensom. F.eks posedamen.

Da jeg skulle samle billeder var det egentlig en svær opgave.
Der findes f.eks. i medierne ikke mange reklame billeder, hvor ensomheden er i fokus.
Så mit udgangspunkt var mere at finde fotos og billeder, hvor der blev vist mennesker der stod selv, eller billeder der udtrykte desperation , angst , ensomhed…

Foto: ”Unnatural lonelyness” af Morqacito,





Foto: ”the end” af Movimente.





Begge set på Flickr





-Også sangtitler blev min inspirationskilde.( Søs Fenger; Holder øje med dig. Medina; Ensom. Selvmord; Ensom mig. John Mogensen; Ensomhedens gade nr. 9. ) Her er ensomheden jo ofte beskrevet, dog mest ensomheden i forbindelse med ulykkelig kærlighed.
-Plakaten til kampagnen ”når mor drikker”..
-Børns vilkår.
-Artikelserie http://www.blogger.com/www.kristeligt-dagblad.dk/ensomhed

(brainstorm over ”ensomhed”: det indre, isoleret, outsider, vrede, sygdom, gammel, ældre personer, mobning, teenagere, død, plejehjem, alene, frygt, bange, fremmed, udlænding, indvandrer, posedame, hjemløs, fravær af fællesskab, ensom blandt mange, afmagt, føle sig lille, dating, sortseer, storby.)



Temaet ensomhed har været svært at arbejde med.
Både i forhold til billedindsamling, men også da følelsen af ensomhed ramte mig, under arbejdet med billederne.
Desuden har det tekniske igen drillet mig. Fik igen og igen fundet fotos fra nettet, der var så komprimerede, at jeg ikke kunne arbejde videre med dem.
Jeg har haft Jette til at tage en masse fotos af mig, også nogen hvor jeg er udklædt.
Ideerne var at jeg skulle være posedame, ensom i sneen, uden for fællesskabet og.lign.
Ud fra disse fotos har jeg så valgt nogle få ud, og arbejdet videre med dem i programmet Paint.net.
I programmet har jeg, alt efter billede, arbejdet med at klippe og lægge i lag, arbejdet med effekter og farve. Resultatet blev forskellige billeder med posedamen. Billede med mig udelukket af fællesskabet, billeder af mig som en ensom ulv.





1. - Posedame på rød sofa:

Billedet viser en modsætning mellem den lidt lurvede og ensomme dame, og en dyr designer sofa.
Sofaen er rød, designet som en stor mund med bløde linjer. Den ser ud som om den er lavet af plastic. Meget enkel. Modsætning mellem det frække, det sexede, det provokerende og en kvinde, der nok slet ikke tænker i de baner.
Den fylder næsten hele billedet. Sofaen står for sig selv i et hvidt rum.
Kvinden ligger på selve sofaen, med hendes hoved mod den højre side, hun er placeret lige der hvor ”læberne” mødes. Hun har det ene ben hængende ned af sofaen. Midt i billedet. Hun lægger med plasticposer under hovedet og viklet rundt om støvlerne, hun har tørklæde rundt om hovedet. Poserne er hvide, grønne og gule. Så det at både sofa og poser er lavet af plastic giver en sammenhæng.
Kvindens tøj er holdt i grå og blå farver. Der er dog også noget rødt i hendes tørklæde og lidt ved støvlerne. Farvemæssigt giver den røde farve også sammenhæng i billedet. Billedet er meget oplyst, så man tydelig ser skyggerne i sofaen.




2. Udenfor fællesskabet

Billedet forestiller en kvinde siddende på en hvid radiator, hun vender med siden til, har hovedet vendt med blikket ud af vinduet.
Hun har jakke på indenfor. Hun har sine hænder lagt over hinanden, og benene oppe på radiatoren. Udenfor vinduet er der udsigt til en fleretagers bygning, en bil og nogle personer, der står i en gruppe på en trappe foran en dør ind til bygningen.
Personen i billedet står meget skarpt, alt udenfor vinduet er uskarpt.
Billedet er holdt i gråtoner, sort og hvidt.
Det er med til at tydeliggøre den ensomhed personen føler ved ikke at være en del af gruppen.
Kvinden fylder næsten hele billedet, hun er den man først får øje på. Hendes ”blik” gør at man henleder sin opmærksomhed på den der sker udenfor.







3. Graven

Billedet viser en mand, der ved hjælp af en kranarm flytter en gravsten. Han står placeret til højre i billedet. Han står foran en rød bygning og nogle cyprestræer/buske., og nogle lave hække. Vi er nok på en kirkegård. Gravstenen er grå og tipper over mod manden, der fører den med hænderne.
Oven på denne gravsten ligger en kvinde i grå jakke og med tørklæde om hovedet. Hun har poser om fødderne. Ser lidt forhutlet ud. Hun ligger med hovedet nedad. Det ser ud som om hun klamrer sig til stenen for ikke at falde af den. Hun har løftet sit hoved og ser i retning mod stenens sokkel.
Manden ser helt upåvirket ud, som om han slet ikke har registreret at der faktisk ligger nogle på stenen.
Det er lige før at kvinden og gravsten går i ét med hinanden, p.g.a. farven på stenen og jakken.
Døden indhenter denne ensomme kvinde







4. Ulven

Umiddelbart ser man på billedet en ulv der står i sneen og hyler mod himlen.
Men ulven står ikke helt skarp, den er lidt sløret og man ser skygger i den. Skyggen af et menneske der også sidder og ser ud som om vedkommende gør som ulven.
Billedet er holdt i blå, grå, sorte og hvide farver. Også p.g.a. sneen virker det koldt.
Man siger gerne om ulve at de er ensomme, en ensom ulv.
Her er det mennesket der føler sig som den ensomme ulv.



5. Møde med helvede

Billedet forestiller en kvinde, der sidder på et brunt trægulv. Hun har blå bukser, grå jakke og røde støvler på. Hun ser lidt trist ud. Ser ikke lige ud, ser mere ud til siden, lidt fraværende eller drømmende.
Hun sidder lænet op mod væggen, mellem 2 store buer i væggen.
De 2 buer er placeret som døre ind til næste rum bagved.
I de 2 buer er der placeret nogle kæmpe store figurer. En figur som ser meget skræmmende ud, de har kløer og horn, ligner et skelet. Alt i sorte og røde farver. De er lidt sløret. Midt i disse figurer sidder kvinden igen, også lidt sløret. Og ikke så tydelig.
Hendes støvlers farve går i et med den røde farve i figuren.
Et underligt billede, der virker uroligt.
Kvinden er så ensom, at hun har en følelse af, at hun lever i et helvede.




lørdag den 6. marts 2010



Da vi var i praktik gav vi eleverne en opgave, hvor de skulle lave abstrakte malerier hvor de kun skulle bruge blå, hvid og sort farve. Jeg har derfor også selv været igang. Her mit resultat. Indtil videre,- på et tidspunkt arbejder jeg nok videre på det.

Malerbunde



for meget længe siden,,,,,sådan føles det i hver fald, fik jeg lavet en hel masse malerbunde. Nu skulle jeg altså have brugt en af dem. Her er resultatet.
Fra klat til monster...

Akvarel





Så ville jeg have afprøvet mine akvarelfarver. Har nogle vanskeligheder med at ikke sådan at kunne styre farverne som jeg gerne vil.


Har afprøvet både at male med våde og tørre akvarel-farveblyanter.

Har også prøvet at male med faste akvarelfarver i blok og malet med pensler. Og har også afprøvet at blande teknikkerne.


søndag den 3. januar 2010

Ler croquis





Hurtig lavede lerfigurer, lercroquis.

Dorte sad model for os en dag.

Det var meget vigtigt for os at få de rigtige proportioner med i figuren. vi startede med at lave en aflang form, og satte af til arme, ben, krop og hovede.

først derefter blev figuren formet efter de kropsstillinger Dorte sad i.


Desværre skete der det i brændingen, at rigtig mange af figurerne blve ødelagt. simpelthen sprængt i stumper og stykker.


Min overlevede, med en ødelagt ryg....
Selvom figuren er itu, kan man se forløbet og den tyngde figuren udstråler.

og jeg bliver faktisk mere og mere glad for den. Kan se nye ting i den, for hver ny gang, jeg betragter den.


Da mange af de figurer vi fik lavet, jo desværre gik istykker, gik vi igang med at lave nye.

De blev noget mindre. Jeg har leget lidt med at give dem forskellige farver, for at se hvilket udtryk de så ville få.

Den ene er blevet rød, en anden guldfarvet.

gips






















Ud af gips og vand har jeg nu fået støbt mig en underlig blok...formen har været en hel almindelig plasticpose.

Jeg er begyndt at udhugge/ skrabe gips af , så den tager form , som jeg vil have den!

det ligner ikke noget konkret.


Følg med ...den ændrer nok form mange gange endnu i løbet af de næste par uger.....


opdatering 10.april. 2010: 2 nye fotos



opdatering 5.maj 2010..så fik jeg lavet en iagttagelsestegning af min gipsskulptur